You are currently viewing Forelsket versus at elske

Forelsket versus at elske

Det er de færreste mennesker på denne jord, som kan skelne mellem at være forelsket  i en person sammenlignet med at elske et andet menneske. Faktisk tror størstedelen af mennesker at elske et andet menneske er det samme som at være forelsket. Men sandheden er at disse to ord har absolut intet med hinanden at gøre. Faktisk vil jeg påstå at det er vitterligt umuligt at være forelsket i en person og elske den pågældende på samme tid.. I denne artikel vil der blive redegjort for hvad det vil sige at være forelsket i en person versus at elske et andet menneske, så læseren får en god indsigt i hvad forskellen er på disse to følelser.   

At være forelsket er en kemisk proces i hjernen

At være forelsket er ikke andet end en kemisk proces som opstår i hjernen. Når man er forelsket, begærer man et andet menneske og ønsker at den pågældende skal blive en del af sit liv. Også selv om den man elsker er bedre tjent uden en, som personen er i det fleste tilfælde. Tænk blot på statisitkker vedrørende utroskab eller skilsmisse, som bekræfter denne påstand.   Forelskelse er en selvisk følelse, da den forelskede kun fokuserer på at få dækket sine egne behov. Det kan også lade sig gøre at blive forelsket i personer som man i bund og grund ikke rigtigt kan lide. Dette skaber store ambivalente følelser for den forelskede, da den forelskede logisk set kan spotte mange uattraktive eller destruktive personlighedstræk som den elskede person har, men hvor den forelskede alligevel ønsker at besidde den elskede, også selv om den forelskede godt ved at det sandsynligvis vil ende med en tragedie..   Selvstændige mennesker har som regel svært ved at blive forelskede, da de ikke er afhængige af andre mennesker, men derimod klarer tingene selv. Personer som let bliver forelskede, er som regel også dem som har svært ved at bo- eller leve alene og her derved brug for en anden person at dele livet med.

At elske et menneske er at ønske det bedste

”Hvis du elsker noget, så slip det fri”, er nok det bedste ordsprog som beskriver hvad det vil sige at elske noget.. At elske en person er på mange måder det modsatte i at være forelsket i den pågældende. Man er uselvisk når man elsker et andet menneske, da man ønsker at den pågældende skal have det bedste liv muligt, også selv om dette liv ikke er med en selv. Hvorimod ved forelskelse, ønsker man at besidde personen man elsker, ligegyldigt hvor dårligt et match man vil være for den pågældende. At elske et andet menneske er ikke seksuelt baseret, men er blot en kærlig følelse man har for et andet menneske, hvor forelskelse er forbundet med ens seksualitet. At elske noget er ikke begrænset til mennesker, da eksempelvis de fleste dyre-ejere elsker deres kæledyr. Dater man en dyre-elsker, ved man som regel godt at man selv er en sekundær prioritet, da kæledyret kommer i første række. Der er kun et hvis tidsrum, hvor dyre-ejeren kan være væk fra sit kæledyr, da dyret skal gås med eller fodres mm. Det er også af den grund, at de færreste mænd bryder sig om at date heste-piger, da pleje af den hest tager alt hendes tid.  

Skriv et svar